• Boligen er fundet

    Du skal oplyse ejendomsmægleren om, hvem der er din juridiske rådgiver i forbindelse med boligkøbet, og få indsat et advokatforbehold i købsaftalen inden underskrift.
    Demo
  • Møde

    Når vi har gennemgået alle sagens dokumenter, afholder vi et møde med jer – enten personligt, telefonisk eller via Skype.
    Demo
  • Advokatgodkendelse

    Nærværende handel kan godkendes på betingelse af, at:

    1. Den på ejendommen værende garage påføres bbr-meddelelsen
    2. Der udarbejdes allonge til tilstandsrapporten
    3. Der fremsendes ejendomsdatarapport, der ikke giver anledning til bemærkninger
    4. Andet…
    Demo
  • Udarbejdelse af skøde/berigtigelse

    Efter endelig godkendelse af handlen resterer berigtigelse og udarbejdelse af refusionsopgørelse.
    Demo
  • Når boligen er købt

    STORM Advokatfirma sørger for, at du får en løsningsorienteret rådgivning om de problemstillinger, der måtte vise sig ved din ejendom. Vi går med andre ord efter at få løst konflikten hurtigst muligt.
    Demo

Køb af villa

Ved køb af en villa er der mange dokumenter, der skal gennemgås. Der er oven i købet kommet endnu flere efter den 1. maj 2012, hvor reglerne vedrørende tilstandsrapporter mv. blev ændret, så der nu også skal udarbejdes en elinstallationsrapport.

Det er derfor vigtigt, at du får en dygtig advokat til at gennemgå samtlige dokumenter inden købet, så du er sikret mod ubehagelige overraskelser efter købet.

I praksis betyder det, at du skal få indsat et advokatforbehold i købsaftalen, inden du underskriver den hos ejendomsmægleren. Advokatforbeholdet giver dig nemlig mulighed for at få ændret de forhold i købsaftalen, som vi måtte komme frem til er uhensigtsmæssige for dig som køber.

Advokatforbeholdet formuleres sådan her:

"Nærværende købsaftale er i sin helhed betinget af en advokat fra STORM Advokatfirmas godkendelse."

Huseftersynsordningen

Ved langt de fleste salg af villaer bruger man i dag huseftersynsordningen. Det er centralt, da det har betydning for, hvor ansvaret placeres, hvis der viser sig at være mangler ved ejendommen efter overtagelsen. Vi rådgiver dig derfor også om følgende:

  • Tilstandsrapport og elinstallationsrapport samt deres betydning
  • Ejerskifteforsikring og hvilke konsekvenser det kan få ikke at tegne en sådan

Hos STORM Advokatfirma har vi stor erfaring inden for rådgivning af boligkøbere, og vi sørger for, at du kommer trygt igennem købet af din drømmevilla. Vi er med andre ord din garant for en sikker handel.

Kontakt os på telefon 7230 1205, og hør mere om, hvordan STORM Advokatfirma kan hjælpe dig, hvis du overvejer at købe villa.